Fra politiets bededagsferie i Holstebro og Struer

Indbrud Holstebro

En villa på Snerlevej i Holstebro har haft indbrud natten til torsdag. Et køkkenvindue er brudt op. Der er blandt andet stjålet smykker og en pc.

Indbrud Mejdal

Mellem onsdag og torsdag har en villa på Rønnebærvej i Mejdal haft indbrud. Tyve har brudt et vindue op. Der er stjålet smykker og et tv.

Narkokørsel Holstebro

Politiet stopper fredag klokken 00.10 en bil på Bisgårdsvej i Holstebro. Bilen blev ført af en 22 årig kvinde fra Struer. Hun testes positiv for narko og anholdes. Efter at have afgivet en blodprøve løslades hun igen.

Kørsel uden kørekort Vinderup

En 24 årig kvinde uden fast bopæl bliver stoppet i bil på Agervej i Vinderup. Hun har ikke noget kørekort og sigtes for kørsel uden gyldig førerret.

Indbrud Struer

Natten mellem torsdag og fredag har en forretning i Fiskergade i Struer indbrud. En brosten er kastet gennem et vindue. Der er stjålet kontanter.

Indbrud Struer

En kiosk ved Torvehallen i Struer har haft indbrud. En skydedør er brudt op. Der foreligger ikke opgørelse endnu. Politiet skal gennemse en overvågnings video fra stedet.

Spritkørsel Holstebro

Efter flere forsøg stopper politiet en lille knallert med to personer på Nørrebrogade i Holstebro. Føreren er en mand fra Holstebro på 16 år. Han testes til en promille for sprit langt over det tilladte. Han anholdes og løslades igen efter at have afgivet en blodprøve. Han bliver sigtet for flere ting i forbindelse med anholdelsen.

Kørsel uden kørekort Struer

Politiet stopper en bil klokken 00.04 i Linde. Føreren har ikke kørekort og sigtes for dette. Det drejer sig om en mand på 36 år fra Bøvlingbjerg.

Narkokørsel Holstebro

Politiet stopper en bil på Nørrebrogade lørdag klokken 02.43 efter en biljagt, hvor farten kom op på 145 km. i timen. Han testes positiv for narko og anholdes. Han er frakendt kørekortet, kører over for rødt lys og efterkommer ikke politiets anvisninger. Han er 24 år uden adresse. Han findes i besiddelse af 8.000,-, hvoraf politiet beslaglægger de 7.000,- til en større offentlig gæld. Han er endvidere undveget fra Møgelkær Fængsel og er derfor indsat i arrest for senere at afsone sin fængselsdom.

Vold Holstebro

En ungmand og en pige står og snakker på Skovgyden i Holstebro. Der kommer en mand til stedet og tager fat i den unge mand, der er 18 år og fra Holstebro. Han tildeles flere slag i hovedet inden gerningsmanden forsvinder igen. Politiet søger vidner til sagen, der kan henvende sig på telefon 114.

Spritkørsel Holstebro

Politiet stopper en polsk bil på Frøjkvej i Holstebro søndag klokken 02.45. Føreren er en polsk mand på 28 år med adresse i Holstebro. Hantestes til at have en så høj promille at politiet inddrager hans kørekort. Han bliver anholdt og løsladt efter at have afgivet en blodprøve.

Indbrud Holstebro

Hjem Is i Holstebro har natten til søndag klokken 05.13 haft indbrud. Et vindue er brudt op og der er stjålet mindst tre nøgler til salgsbiler.

Indbrud Holstebro

Idom Autoteknik har i nat klokken 04.23 haft indbrud. Tyve er kommet ind gennem vindue og stjålet en nøgleskab med blandt andet bilnøgler.

 

 

Brinks box
Det Gamle Postkontor