Fra døgnrapporten i Holstebro og Struer

Foto Alarm112Midttjylland

Indbrud Struer

En virksomhed på Havnevej i Struer har haft indbrud natten til mandag. Der er stjålet benzinkort, nøgler og arbejdstøj. Mandag aften klokken 22.11 er politiet på banegården i Holstebro, hvor en mand er opfarende og kaster med ting. Han er iført arbejdstøj fra indbruddet. Han sigtes for tyveri og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Virksomhedens effekter er tilbage.

Hærværk Handbjerg

Et kanonslag er kastet mod figur af vaskebjørn på Kirkevej i Handbjerg. I den forbindelse bliver noget hegn beskadiget.

Kørsel uden kørekort Struer

Politiet stopper en bil på Godthåbsvej i Struer. Føreren er en 17 årig mand fra Struer uden kørekort. Han sigtes for overtrædelsen. En 17 årig ejer er passager. Han sigtes for at overlade bilen til en uden kørekort.

Jordskred motorvej Holstebro

Klokken 02.65 bliver der meldt om jordskred på Motorvejen ved afkørsel til Tvis syd. På grund af regn er en skrænt skredet og spærret en kørebane. Klokken 05,16 er motorvejen ryddet.

Brinks box
Noojins boks alm.