Fra døgnrapporten i Holstebro og Struer

Kontrol ved skoler Holstebro

I går morges, da politiet kontrollerede for seler ved Skolestien/Kragestien, stoppede betjentene en knallert ført af en 16 årig dreng. Knallerten kunne køre 59 km. i timen. Det sigtes han for.

Kort tid efter kom en ny knallert, der gassede op og kørte forbi to betjente trods anråb. En betjent længere fremme fik stoppet knallerten under lidt tumult. Det var en 31 årig mand, hvis knallert kunne køre 49 km. i timen. Han sigtes for ulovlige ændringer på knallerten og for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

Politiet fortsætter ugen ud med kontroller ved skolerne.

Færdselsuheld Holstebro

I går morges klokken 8.17 holdt en 20 årig kvinde fra Holstebro stille på Vilhelmsborgvej for at svinge til venstre. Da hun kører frem overser hun en modkørende bil ført af en mand på 23 år fra Holstebro. Der sker kun få skader. Kvinden sigtes for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Narkokørsel Holstebro

Politiet stoppede en bil på Holbergs Vej i Holstebro i går klokken 11.52. Føreren var en mand på 19 år fra Holstebro, der testes positiv for narko. Han anholdes og løslades efter at have afgivet en blodprøve.

Tyveri Struer

En trailer læsset med bly blev mellem søndag og tirsdag stjålet fra en uaflåst plads på Industrivej. Der er overvågning fra stedet. Værdi 20.000,- kroner.

Narkokørsel Holstebro

En stor knallert blev i går klokken 13.50 stoppet på Brogade i Holstebro. Føreren var en kvinde på 18 år fra Struer. Hun testes positiv for narko og anholdes. Efter at have afgivet en blodprøve løslades hun.

Indbrud Holstebro

En villa på Engvej i Holstebro havde i går klokken 19.30 indbrud. En terrassedør blev brudt op. Tyve slap væk med en designer lampe, som blev klippet ned.

Indbrud Holstebro

En villa på Vigen i Holstebro havde i går klokken 20.26 indbrud. Tyve underborede et vindue i terrassedør og kom ind. Der er stjålet en PH lampe til en værdi af 10.000,-.

 

Gaardhøje 300x250 ny
Midtpunktet