Holstebro Bibliotek: Et univers fyldt med magi

Biblioteket omdannes for en stund til en magisk spilverden.

Biblioteket inviterer til turnering i strategispillet Magic, hvor også en ny kortserie fejres

Det populære spil Magic: the Gathering danner rammen for en stor turneringsdag lørdag den 2. februar på Holstebro Bibliotek.

Over 5,5 millioner mennesker verden over spiller Magic, som blev opfundet som et enkelt spil på 295 kort tilbage i 1993. Siden er der kommet over 16.000 flere kort til, og de udgives på 11 forskellige sprog. Spillet er et strategispil i et miljø inspireret af rollespilsverdenen.

Turneringsdagen fejrer udgivelsen af en helt ny kortserie ”Ravnica Allegiance”. Vært for turneringen er Paw Borup, som i år kan fejre 25 års jubilæum som Magic-spiller.

Stor interesse

– Vi er glade for i samarbejde med Paw Borup at kunne invitere til en stor turnering på biblioteket. Vi kan allerede nu høre, at der er stor interesse til at deltage fra erfarne spillere, fortæller arrangementskoordinator Mette Holmegaard.

Der vil være mange sideevents i løbet af dagen, og der bliver lavet lodtrækninger og salg af den nye serie og andre boosters.

Klar til kamp

Den magiske verden fortsætter på biblioteket hver tirsdag kl. 15.30-21.30 fra februar til juni, når kortspillerne mødes og spiller. Paw Borup er vært og hjælper gerne med at komme i gang, hvis man er ny spiller.

Ellers er han med, når de mere erfarne slynger kortene og er klar til kamp med de magiske evner.

 

Kayas Pizza box
Gaardhøje box 2019