Efterlysning af formodet gerningsmand til tyverier i Videbæk

En række butikstyverier har plaget området igennem længere tid. I SuperBrugsen i Videbæk har man haft flere tyverier, og i mindst to af disse tyverier er der tale om samme gerningsmand – eller gerningsmænd. Den 14. februar kl. ca. 18.20 stjal en yngre mand en del el-tandbørster og id-voks, som han gemte i jakken, hvorefter han i stedet betalte for en pakke køkkenruller. Han kørte fra stedet i en hvid svensk Saab personbil.

Den samme bil blev benyttet igen den 3. marts kl. ca. 20.00 i samme butik, hvor en gerningsmand, der svarede til gerningsmanden fra den 14. februar, stjal varer i stil med kosterne fra det første tyveri. Han blev opdaget og smed de stjålne varer udenfor butikken og løb. Men den hvide svenske Saab holdt foran butikken med andre tyvekoster i. Denne bil er nu sikret af politiet.

Samme butik har igen den 7. marts haft besøg to gange af butikstyve. Kl. ca. 14.30 stjal en ung mand 30 stk. id-voks. Han og en medgerningsmand kørte fra stedet i en brunmetallic Peugeot st.car, årgang 2006. På grund af sammenfaldet med typen af de stjålne varer sættes dette tyveri i forbindelse med tyverierne den 14. februar og 3. marts. Senere samme dag, omkring kl. 16, stjal to gerningsmænd 7 flasker champagne.

Ved det første tyveri den 14. februar er der optaget et foto af gerningsmanden.

Såfremt nogen i offentligheden kan genkende personen, bedes man rette henvendelse til Midt- og Vestjyllands Politi, tlf. 114.

Kayas Pizza box
Gaardhøje box 2019

Be the first to comment

Leave a Reply