Direkte vej til scanning sparer livsvigtige minutter for apopleksi-patienter

Hele holdet spiller tæt sammen om at få de akutte patienter med symptomer på blodprop i hjernen undersøgt og i behandling hurtigst muligt. På billedet ses: Portør Poul Anker Christensen, overlæge og neurolog Iwona Nowak-Malcynska, trombolyse-sygeplejerske Rena Hoffmann, røntgensygeplejerske Birgitte Munch Jensen, radiograf Kathrine Hald-Troelsgaard og bioanalytiker Karen Fabricius. Foto: Søren Braad Andersen – Hospitalsenheden Vest.

Inden for 4½ time, fra de første symptomer på en blodprop i hjernen opstår, så skal behandlingen være i gang. Derfor bliver alle akutte patienter med mistanke om apopleksi nu kørt direkte til CT-scanningslejet på Røntgenafdelingen i Holstebro – for hvert sekund og minut tæller.

Et forsøg siden 1. marts med en direkte vej til CT-scanningslejet på Røntgenafdelingen i Holstebro har betydet, at tiderne på de indledende undersøgelser og diagnostik af akutte patienter med mistanke om en blodprop i hjernen er forbedret. Den indledende udredning på Røntgenafdelingen tager 7-8 minutter, og den gennemsnitlige tid der går fra, at patienten ankommer ved døren til Røntgenafdelingen og til, at man kan sætte behandlingen i gang på Trombolyse- og Modtageafsnit N1, er faldet fra 29 minutter til sit hidtil laveste niveau – 24 minutter.

På Regionshospitalet Gødstrup er det planen, at alle patienter med mistanke om apopleksi vil blive kørt direkte til MR-scanning på Røntgenafdelingen. Og det at tage hul på fremtidens samarbejde har allerede givet flere gevinster både for patienter og personale. Patienten kommer hurtigere igennem det indledende forløb, og spildtiden, eksempelvis ventetiden for røntgen-personalet, er blevet mindre. Det hele handler om, at jo hurtigere der kommer svar på de første undersøgelser, des smidigere bliver resten af forløbet. Og jo hurtigere man kan komme i gang med behandlingen, des større chance er der for at mindske patientens risiko for at få mén og senfølger.

For lidt viden om blodpropper i hjernen

  • Ifølge Trombolyse- og Modtageafsnittet N1 i Holstebro så er der for få, der ved, hvornår de skal reagere på symptomerne på en blodprop i hjernen. For når man siger ordet “blodprop”, så er en blodprop i hjertet ofte det første, som folk kommer i tanke om – ikke en blodprop i hjernen.
  • N1 modtager godt 300 patienter til vurdering til behandling med trombolyse hvert år – heraf bliver de 100 patienter behandlet med trombolyse.
  • Et vigtigt parameter er, at man skal have reageret på eventuelle symptomer på blodprop, så man kan være i behandling inden for 4½ time.
  • Afdelingen modtager, udreder og diagnosticerer hvert år ca. 1200 patienter med blodprop eller blødning i hjernen, men der vurderes dobbelt så mange. Det vil sige, at den anden halvdel viser sig ikke at have en blodprop eller blødning i hjernen.

Ved du hvornår du skal ringe efter akut hjælp?

  • Du skal reagere med det samme, hvis du oplever symptomer på en blodprop i hjernen:
  • Lammelse i ansigt.
  • Lammelse i arm eller ben.
  • Taleproblemer.
  • Der kan også være pludselig opstået dobbeltsyn, følelsesløshed, styringsbesvær og tab af synet.

Jo hurtigere man reagerer, des flere hjerneceller kan reddes. Mange patienter bliver overraskede over at få at vide, at de har fået en blodprop i hjernen. Problemet er ofte, at folk ikke kender symptomerne, og selv vælger at fortolke signalerne i stedet for at kontakte lægen.

Brinks box
Det Gamle Postkontor