De stærkeste kræftpatienter bliver oftere henvist til forsøgsbehandling

Arkivfoto

Hvis de godkendte midler til kræftbehandling ikke længere virker, kan nogle kræftpatienter blive tilbudt at deltage i eksperimentel behandling. Men der er forskel på, hvem der får tilbuddet. Ny forskning udført i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet viser, at sårbare kræftpatienter sjældnere bliver henvist.

Patienter, der har lav indkomst, en kort uddannelse eller bor alene, har ifølge den nye undersøgelse kun omkring halvt så stor sandsynlighed for at blive henvist landets største specialiserede enhed for eksperimentel behandling, Rigshospitalets Fase 1 Enhed, som deres medpatienter med højere løn, længere uddannelse eller status af samboende.

Det er et vigtigt fund, forklarer læge og ph.d. Katrine Toubro Gad fra Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, der har stået i spidsen for undersøgelsen:

– Resultaterne er endnu et eksempel på, at der er forskel i adgang til vores sundhedsvæsen. Her er det et eksempel på, at i takt med at behandlingerne bliver mere og mere komplekse, vokser risikoen for, at der er ulighed i, hvem der kan indgå i de nye tiltag, siger hun.

– Hvis vi vil forhindre det, kræver det, at vi er opmærksomme på, at disse forskelle eksisterer og overveje om vi via tilbud om særlig hjælp og støtte til nogle patienter kan brede tilbuddet ud til flere patienter end nu, siger Katrine Toubro Gad.

Mange faktorer for sårbarhed

I den nye undersøgelse har Katrine Toubro Gad og hendes kolleger set på data fra alle kræftpatienter, der er henvist til Fase 1 Enheden på Rigshospitalet. Fase 1 er betegnelsen for tidlige eksperimentelle forsøg, hvor man afprøver medicin, der endnu ikke er godkendt, for at undersøge den optimale dosis, og om midlerne har bivirkninger.

Fase 1 Enheden på Rigshospitalet modtager patienter fra hele landet til fase 1 forsøg, og forskerne har set på data fra alle de kræftpatienter, der er blevet henvist, siden afdelingen åbnede i 2005 og frem til 2016. Det blev til i alt godt 1.200 patienter, som er sammenlignet med en kontrolgruppe.

For hver af dem har forskerne set på en række sociale forhold: Længden af uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet – om patienterne eksempelvis var i arbejde – om de var samboende og om de havde hjemmeboende børn.

– En lang uddannelse kan eksempelvis betyde, at man har nemmere ved at orientere sig i sundhedsvæsenet, kan stille spørgsmål til den behandling, man får, og selv sætte sig ind i mulighederne for andre og nye behandlinger. En god indkomst er en fordel, hvis der bliver ekstra omkostninger ved at modtage behandling langt fra ens hjem. Om man har familie kan være afgørende for, om man eksempelvis har en til at køre sig til behandling eller stå for det praktiske derhjemme, mens man er i behandling, siger Katrine Toubro Gad.

For alle faktorerne var mønsteret det samme: Patienter, som havde en lav indkomst, havde mindre sandsynlighed for at blive henvist til Fase 1 Enheden end patienter med høj indkomst, enlige havde mindre sandsynlighed end samboende – og så videre. Det eneste, der ikke havde betydning, var, om patienterne havde hjemmeboende børn.

Derudover viste undersøgelsen også, at afstanden til Fase 1 Enheden har betydning for, hvem der henvises. Sandsynligheden for, at patienter uden for Sjælland blev henvist, var således kun cirka en tredjedel af, hvad den var for patienter i hovedstadsområdet. Det kan til dels skyldes, at der har været andre eksperimentelle tilbud lokalt.

Når først patienterne er henvist til Fase 1 Enheden, ser forskerne ikke nogen forskel i den sociale og geografiske baggrund blandt dem, der bliver inkluderet i et forsøg og dem, der ikke bliver inkluderet.

Fremskridt ulige fordelt

Fordi eksperimentel behandling er forsøgsbehandling, er der ingen garanti for, at den vil gavne patienterne. Men muligheden er der:

– Siden 2014 har man i Fase 1 Enheden, for alle de patienter, hvor det er muligt, taget en biopsi af deres kræftknude, som man har brugt til en genetisk analyse. Dernæst ser man på, om der findes forsøgsmedicin, som er rettet mod netop nogle af de genetiske forandringer, patientens kræftknude udtrykker, siger Katrine Toubro Gad og fortsætter:

– Det øger sandsynligheden for, at medicinen virker, men de nye og mere komplekse muligheder ser altså ikke ud til at være et tilbud til den brede gruppe af kræftpatienter, siger hun.

Brinks box
Kayas Pizza box