City Singler holder jubilæumsshow i MCH

Med fire successhows bag sig åbner City Singler nu op for deres femte show, som samtidig er deres 10 års jubilæumsshow. Oplev City Singler 1. november 2019 i MCH Herning Kongrescenter. Pressefoto.

Med fire successhows bag sig gør City Singler nu klar til deres 10 års jubilæumsshow, som kan opleves i MCH Herning Kongrescenter fredag 1. november 2019.

City Singlerne bestående af Trine Gadeberg, Kaya Brüel, Anne Sofie Espersen og Anne Louise Hassing har i de seneste ti år turneret de danske scener og givet anledning til mange gode grin. 2019 bliver ingen undtagelse, når de igen gæster MCH Herning Kongrescenter med deres femte show.

Med 10 års kvindekomik i bagagen er de fire City Singler klar til igen at tage publikum med på en rutsjetur gennem kvinders liv med alle de skønne, kiksede, smukke og uperfekte aspekter fortalt med lige dele kærlighed og selvironi.

Det nye show “Gammel vin på nye tasker” vil som de forrige være fyldt til randen med sjove sketches, ørehængende sange samt flotte og vilde kostumer.

City Singler kan opleves i MCH Herning Kongrescenter fredag 1. november 2019.

Billetsalget er startet på mch.dk.

Brinks box
Det Gamle Postkontor