Brand i korntørreri i Skave

Klokken 9.34 blev Nordvestjyllands Brandvæsen, Station: Holstebro alarmeret til brand i kornsilo.

Indsatsleder Morten Gräs fortæller at branden er opstået i et korntørreri hos DLG på Nørrevang 23 i Skave.

For at slukke en silobrand med korn, så der ikke sker unødig skade på bygningen, foregår ved at dække skum på toppen af indholdet, så branden ikke udvikler sig. Slukker man med vand, udvider kornet sig og kan sprække siloen.

Morten Gräs fortæller endvidere, at de er 8 mand og 3 brandbiler på stedet ud over indsatslederen. Siloen vurderes til at være omkring 15 meter høj, så brandvæsnets stigevogn har ingen problemer med at nå toppen, da den kan gå 30 meter i vejret.

Arbejdet består nu i at få tømt siloen for korn. En slamsuger suger kornet op og brandvæsnet slukker de ildlommer der er. Indsatsen vil vare nogle timer endnu, inden de op til 40 tons korn er kommet ud og efterslukket.

Kayas Pizza box
Noojins boks alm.