BILLY OCEAN

Kom til årets 80’er-fest i Musikteatret med ingen ringere end Billy Ocean

– Billy Ocean er én af de største popstjerner, England nogensinde har haft. Han har solgt over 30 millioner album i sin levetid. Og vi banker en fed fest op med disco-kugler, kulørte lamper, liv og glade dage. Så det bliver uden tvivl et brag af en aften, siger Musikteatrets direktør, Anders Jørgensen.

Billy Ocean har modtaget guld- og platinplader over hele verden. Hans første store hit var Love Really Hurts Without You. Derefter fulgte hitsene Love on Delivery, Stop Me og Red Light Spells Danger.

Singlen Caribbean Queen, efterfulgt af Loverboy og Suddenly, er blevet betegnet som de første ”Killer ballads” fra Billy Oceans hånd. Albummet, som disse singler stammer fra, solgte dobbelt platin. I 1986 hittede Billy Ocean med blandt andet hitsene When the Going gets Tough (the tough gets going), There’ll be Sad Songs (To Make You Cry), Get Outta My Dreams; Get Into My Car.

BillyOceanAlbums-layerslider-2-ny

www.billyocean.com

 

Verdensturne i Holstebro

Efter store verdensomspændende succeser og år med turneer besluttede Billy Ocean at tage en pause og tilbringe tid med sin familie. Og først i 2007 gjorde han comeback – denne gang med sin datter Cherie på backing vokal. Turen var en stor succes og kulminerede i, at Billy Ocean vendte tilbage til studiet for første gang i 15 år. Siden er det blevet til albummene Because I Love You, The Best of Billy, og Here You Are som har indbragt ham en fjerdeplads på hitlisterne.

– Siden har han turneret i Storbritannien, Europa, USA, Canada, Australien og New Zealand med albummet Here You Are. Og i november kan man altså opleve ham i Holstebro, siger Anders Jørgensen, der er i fuld gang med at planlægge den store 1980’er-fest.

– Vi er i fuld gang med at lave aftale med det band, der skal fungere som opvarmning til den store engelske kunstner. Hvem det bliver, vil fortsat være en overraskelse, som vi løfter sløret for senere. Men jeg kan love alle ægte 80’er-fans, at det bliver godt, siger han.

  • Sted: Holstebro – Black Box
  • Spilleperiode: 11/11/2017 20:00
  • Kategori: Koncert
Brinks box
Brinks box

Be the first to comment

Leave a Reply