Antidepressiv medicin forbundet med øget risiko for at få epilepsi efter en hjernerystelse

Personer, som tager antidepressiv medicin, har større risiko for at udvikle epilepsi efter en hovedskade. Det viser et stort studie baseret på data fra over 200.000 danskere.

Hjernerystelser og hovedskader er ofte forbundet med langvarige symptomer som træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær. Men en af de mest alvorlige konsekvenser af hovedskader er udviklingen af epilepsi.

Det har fået en gruppe forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, USA og Australien til at undersøge, om der er en særlig stærk sammenhæng mellem hovedskader og epilepsi, hvis man i forvejen tager antidepressiv medicin. Resultatet er netop blevet publiceret i det internationale, videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.

I studiet har man undersøgt data fra lidt over 200.000 danskere, som i perioden 1996 til 2013 har fået en hovedskade, og sammenholdt disse data med oplysninger om, hvorvidt de på tidspunktet for skaden tog antidepressiv medicin.

– Resultaterne viste, at risikoen for at udvikle epilepsi var knap dobbelt så stor, hvis man tog antidepressiv medicin, når man fik hovedskaden, siger Jacob Christensen, overlæge på Neurologi på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

– Det kan enten skyldes den antidepressive medicin eller den underliggende sygdom som f.eks. depression og angst.

Der er brug for yderligere forskning for at afklare, om det er den antidepressive medicin eller den underliggende sygdom, der er årsagen. Men forsøg på dyr har vist, at de mest anvendte antidepressive midler kan være forbundet med en øget risiko for at udvikle epilepsi efter en hjerneskade.

Forebyggelse og behandling i fremtiden

På verdensplan er epilepsi efter hovedtraumer en af de hyppigste årsager til udvikling af epilepsi.

– På lang sigt vil resultaterne kunne hjælpe med at identificere personer, som er i risiko for at udvikle epilepsi efter hovedtraumer, og forhåbentlig kan vores resultater være med til at udvikle behandling, som kan forhindre epilepsi.

 

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Kohortestudie. Registerstudie baseret på danske sundhedsregistre.

Samarbejdspartnere: Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, University of Washington (USA), University of Melbourne, Monash University og The Alfred Hospital (alle Australien).

Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden, Region Midtjylland, Lundbeck Fonden og Epilepsiforeningen.

Publicering: Publiceret i PLOS ONE, som er et peer-reviewed videnskabeligt tidsskrift.

Interessekonflikter: Jakob Christensen har modtaget honorarer fra UCB Nordic og Eisai AB (medicinalfirmaer) som videnskabelig rådgiver, og har modtaget honorarer fra UCB Nordic og Eisai AB for foredrag samt modtaget finansiering til en rejse fra UCB Nordic. De andre forfattere har ingen interessekonflikter.

Læs den videnskabelige artikel:
Jakob Christensen, Henrik Schou Pedersen, Morten Fenger-Grøn, Jesse R. Fann, Nigel C. Jones, Mogens Vestergaard:
Selective serotonin reuptake inhibitors and risk of epilepsy after traumatic brain injury – a population based cohort study

Publiceret i PLOS ONE:
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0219137

Brinks box