Annette Lind beholder sin plads i Folketinget

Annette Lind

Annette Lind fra Holstebro er fortsat at finde i Folketinget, efter gårsdagens valg, her fik Annette Lind 12.184 personlige stemmer. Dermed fik hun markant flere end sine parti kollegaer.

 

Anderledes så det ud i Viborg

Trods mandatfremgang bliver det ikke til genvalg til Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet. Heller ikke Mette Nielsen opnår valg til folketinget og dermed har vi ingen lokale Socialdemokratiet i Folketinget.

”Det er jo helt forudsigeligt, og det resultat behøver vi ikke at stå og måbe over”, siger Karin Gaardsted til Viborg Stift Folkeblad.

”Resultatet skyldes, at man i Viborg Kommune ikke kunne blive enige om at satse på én kandidat. Det betød, at to kandidater begge har ført en intens valgkamp, og det kostede en plads for Socialdemokratiet, siger Karin Gaardsted, der selv fremhæver, at hun har ført en god valgkamp.”

 

Dansk Folkeparti taber to mandater i Vestjyllands Storkreds

En anden lokalfolketingspolitikker der ikke opnår genvalg er Christian Langballe, han mister sammen med partifællen Karine Due deres pladser efter Dansk Folkeparti fik en ordentlig vælgerlussing.

 

Langballe langede ud efter partitoppen.

”Har vi overhovedet ført nogen valgkamp? Da valgkampen gik i gang blev jeg bare efterladt på perronen. Jeg har spejdet langt efter ledelse. Det har der ikke været”, siger Christian Langballe ifølge TVMidtVest.

Eneste mandat i Vestjyllands Storkreds bliver Dennis Flydtkjær, som er valgt i Ringkøbing-kredsen.

 

Flest personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds får Inger Støjberg fra Venstre, som fik  28.420 personlige stemmer.

 

Sådan fordeler de personlige stemmer sig blandt partierne i Vestjyllands Storkreds.

 

Venstre:

  • Inger Støjberg: 28.420
  • Kristian Jensen: 10.759
  • Thomas Danielsen: 8.826
  • Carsten Kissmeyer: 7.245
  • Kristian Pihl Lorentzen: 6.963

Socialdemokratiet

  • Annette Lind: 12.184
  • Thomas Jensen: 7.192
  • Mogens Jensen: 6.961
  • Anne Paulin: 6.814

Det Konservative Folkeparti

  • Søren Pape Poulsen: 22.223
  • Orla Østerby: 1.098

Dansk Folkeparti

  • Dennis Flydtkjær: 4.622

SF

  • Signe Munk: 6.285

Radikale Venstre

  • Andreas Steenberg: 4.444

Enhedslisten

  • Jakob Sølvhøj: 913

Liberal Alliance

  • Alex Vanopslagh: 3.337
Brinks box
Det Gamle Postkontor