AFBRÆNDINGSFORBUD i Holstebro Kommune.

Nordvestjyllands Brandvæsen udsteder afbrændingsforbud i Holstebro, Skive, Struer og Lemvig kommuner med virkning fra den 5. juni 2018 kl. 12.00

Det varme vejr betyder forhøjet risiko for brande i haver, på marker og i skove. Nordvestjyllands Brandvæsen har derfor udstedt et afbrændingsforbud for Holstebro, Skive, Struer og Lemvig kommuner, som gælder fra tirsdag den 5. juni kl. 12.00.

Forbuddet udstedes i medfør af Beredskabsloven og bekendtgørelse nr. 1339 (afbrændingsbekendtgørelsen).

Forbuddet gælder afbrænding af:
•haveaffald
•halm, halmstakke og lign., der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer,
•affald fra skovbrug,
•siv og rør, herunder rørskove og enge, lyng, hede- og mosetørv samt
•bål, herunder i bålfade.

Forbuddet gælder også brug af
•ukrudtsbrænder
•grill i naturen, herunder på offentlige pladser*

* Brug af grill tillades på egen ejendom såfremt der udvises forsigtighed. Lad aske blive i den tillukkede grill.

Særligt til rygere: Kast ikke cigaretskodder og afbrændte tændstikker bort, men skaf dem af vejen i egnede beholdere.

Nordvestjyllands Brandvæsen følger situationen nøje og vil naturligvis ophæve forbuddet igen hurtigst muligt.

Det kan oplyses, at tilsvarende forbud udstedes af Brand og Redning MidtVest, som omfatter Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner samt af Midtjysk Brand og Redning, som omfatter Silkeborg og Viborg kommuner.

Brinks box
Hjerm Kunstgalleri box gif