Advarsel fra politiet om person der svindler forretninger

Politiet advarer forretninger i Holstebro mod en mand, der foreløbigt har snydt op til 15 forretninger, som politiet har kendskab til. Alene i dag er der 5 tilfælde på politiets døgnrapport, hvor forretninger i midtbyen har haft besøg af manden.

Fremgangsmåden er så godt som den samme hver gang.

Manden henvender sig i en butik og fortæller, at han har været på fitnesscenter, hvor man har mistet sine egen dele. Manden beder om at låne 2-300 kroner til en låsesmed og vil straks komme tilbage og overføre pengene.

Manden er en charmør, dansk, 24-26 år, almindelig af bygning og har kort lyst hår. Han er velsoigneret og har muligvis en tatovering mellem tommel og pegefinger. Motivet skulle være 3 store prikker.

Ud over advarslen til de forretningsdrivende vil politiet gerne høre fra personer, der på den ene eller anden måde har kendskab til manden. Politiet kan træffes på telefon 114.

Brinks box
Pølsetyskeren