54 procent af holstebroerne har rygsmerter: Pas på sommerfodtøjet

Det gode vejr giver anledning til åbne sko, slippers og sandaler. Men dårligt fodtøj kan give smerter i ryggen – et problem, som over halvdelen af holstebroerne døjer med.

 

Sommervejret viser sig så småt, og for mange giver det anledning til at finde sandalerne frem. Desværre er det fodtøj, vi går i om sommeren, ofte usundt for kroppen og kan føre til kroniske smerter i ryggen. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 54 procent af holstebroerne døjer med smerter og ubehag i ryggen og lænden, og ifølge ekspert kan dårligt sommerfodtøj forværre det.

 

– Dårligt fodtøj er gift for ryggen. Omtrent 70 procent af befolkningen træder for eksempel en smule indad, og har man ikke sko på, der kan rette det op, kan man ende med at vride skævt i hele kroppen. Det kan sætte sig som rygsmerter. Sommerfodtøj som for eksempel slippers giver ingen støtte til foden, og derfor kan det forværre smerterne, fortæller skokonsulent Per Schaadt fra Nygaard Tønder, som forhandler støttende fodtøj.

 

Flere er opmærksomme

Hos Nygaard Tønder er antallet af henvendelser fra folk med smerter fra dårligt fodtøj eksploderet. På bare et år er deres salg af de sundhedsforbedrende Scholl-sandaler for eksempel steget med 40 procent.

 

– Folk er blevet meget mere opmærksomme på, hvor usundt deres sommerfodtøj er. Mange kommer efter at have været en tur hos fodterapeut og har en seddel med på nogle anerkendte mærker. Men det vigtigste er ikke mærket, det er at finde en sandal, der passer til foden og støtter op, så man ikke får smerter, siger Per Schaadt.

 

Gode råd til sunde fødder

Vil du undgå rygsmerter og have sunde fødder sommeren ud, giver Per Schaadt tre gode råd:

 

  1. Gå efter pasform

Lad dig ikke forblænde af anerkendte mærker og ergonomiske egenskaber. Det er gode pejlemærker, men det er altafgørende, at sandalen passer til din fod. Tag dig tid til at vælge den rigtige sandal, og spørg fagfolk til råds.

 

  1. Gør plads til hævelser

Fødderne kan hæve i sommervarmen, og derfor kan dit fodtøj begynde at stramme og gnave. Særligt om sommeren er det derfor en god idé at bruge fodtøj, der har snørebånd, velcro eller spænder, så du kan løsne dem, hvis fødderne hæver.

 

  1. Undgå for hårde stød

Overvej, om du skal have et indlæg i dine sko. Når din hæl rammer underlaget under en gåtur, forplantes der stød hele vejen op i din krop. Du kan tage toppen af stødene med stødabsorberende såle i skoene.

 

 

 

 

Kayas Pizza box
Kayas Pizza box