​Politiet holder øvelse i Holstebro 31. maj og 7. juni

Midt- og Vestjyllands Politi holder øvelse ved Center for Jordbrug, en del af Uddannelsescenter Holstebro, den 31. maj og 7. juni. Der vil derfor være udrykning og politi med våben på adressen Skivevej 112, Holstebro, disse dage.

Midt- og Vestjyllands Politi afholder den 31. maj og 7. juni en såkaldt PLOV-øvelse i håndtering af Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger. Terrorangreb og skoleskyderier er eksempler på den type hændelser. Øvelsen sker som et led i politiets almindelige træning af de specialiserede reaktionspatruljer, der fysisk såvel som mentalt er særligt trænet i håndtering af skarpe situationer.

For at gøre øvelsen så realistisk som muligt bliver den afholdt ved Center for Jordbrug på Skivevej 112, Holstebro, i samarbejde med Uddannelsescenter Holstebro, der ved samme lejlighed tester skolens beredskabsplan.

Øvelsen, som går ud på, at politiet skal fange en farlig gerningsmand, der befinder sig inde i bygningerne, afvikles i tidsrummet kl. 8-16 på begge dage. Der vil være mange politibiler med udrykning i den nordlige del af Holstebro, ligesom der vil være et stort opbud af politi med våben på adressen.

Kontakt

  • Henvendelser om politiets øvelse kan ske til Midt- og Vestjyllands Politis pressetelefon på tlf. 7242 3514.
  • Henvendelser om Uddannelsescenter Holstebros beredskabsøvelse kan ske til virksomhedskonsulent Per Dam Hansen på tlf. 9912 2484.
Brinks box

Be the first to comment

Leave a Reply