Voldsom påsat brand i nat på Thorsvej i Holstebro

2 11.21 Lene Dybdal

Politi og Nordvestjyllands Brandvæsen, Station: Holstebro blev i nat klokken 23.46 kaldt ud til en påsat brand på Thorsvej i Holstebro.

Indsatsleder Anders Frederiksen fortæller, at det var lejerbos gildesal, der brændte. Brandvæsnet fik hurtigt nedkæmpet ilden, men hele bygningen er sodskadet.

Politiet oplyser, at det var en påsat brand. Der var knust to ruder, hvor der henholdsvis var kastet en benzindunk og en molotov-cocktail igennem. Det gav meget røgudvikling på stedet.

En 47 årig mand vågner ved, at ruderne knuses. Han ser, der er ild i gildesalen og en mand sætte sig ind i en lille hvid bil og flygte fra stedet. I det samme kommer en kvinde ud og råber til manden i den hvide bil; ”Hvad fanden laver du her”.

Kvinden sætter sig ind i en grå bil og kører efter den hvide bil.

Politiet vil meget gerne snakke med kvinden eller andre der har set noget. Du kan henvende sig på telefon 114 eller på politistationen.

Nils Ulrik