Vi skal ride videre på Kolding-kampen

Kayas Pizza l.b. august 2017
Kays Pizza l.b.

 Af Claus Sonne

Torsdag aften møder TTH’s herrer på hjemmebane Nordsjælland Håndbold i den første kamp efter den fine sejr over KIF Kolding København. Og netop indsatsen mod KIF’erne ser Patrick Westerholm gerne gentaget.

– Vi skal ride videre på de gode ting, vi leverede i den kamp – og undgå at sovse vores momentum væk. Der skal fortsat arbejdes stenhårdt, selv om der er ting, der begynder at virke, siger Westerholm og peger traditionen tro på det gode forsvarsspil krydret med kontrascoringer som et nøglepunkt for TTH’erne.

– Vi går på banen med stor respekt for Nordsjælland, der har haft en flot sæson. Der er faktisk ikke kampe, hvor de ikke er med, og de er svære at spille mod, fordi de gør hinanden gode og holder sig til det, de kan og ikke løber og opfinder ting undervejs. Og i Johan Meklenborg og Nicolai Pedersen har de to rigtig gode skytter. Så selv om vi tabelmæssigt er favoritter, går vi udmygt til kampen, siger Westerholm, der igen kan råde over landsholdsbacken Peter Balling.

X1. Gaardhøje lb ny
Hjerm Kunstgalleri box gif