ULVENE MØDER BRØNDBY IF I DBU POKALENS SEMIFINALE

Get Fit Okt
Foto: Benjamin Christensen

I pokalturneringens 6. runde og semifinale skal FC Midtjylland op mod rivalerne fra Brøndby IF. Kampen spilles d. 26. april kl. 18:30
Superligaens to tophold får set mere til hinanden, når Brøndby tager imod FC Midtjylland i den ene pokalsemifinale.

Det stod klart torsdag, da der efter den sidste kvartfinale mellem Hobro IK og FC Midtjylland blev trukket lod til semifinalerne i pokalturneringen.

Brøndby blev trukket som hjemmehold, mens den anden semifinale bliver et opgør mellem FC Fredericia og Silkeborg IF.

FCM-træner Jess Thorup er fortrøstningsfuld før pokalmødet ude mod Brøndby.

– Først og fremmest skal vi være glade for, at vi spillede os videre i dag. Det var en hård kamp, men jeg synes, vi spillede godt.

– Nogle vil nok sige, at vejen til finalen kunne have været nemmere, men nu skal vi til Brøndby Stadion, og hvis vi vil vinde turneringen, skal vi også kunne slå de bedste.

– Vi kommer til at møde Brøndby mange gange i den nærmeste fremtid, og vi skal nok hive nogle kaniner op af hatte, siger Jess Thorup til tv-kanalen 3+.

FC Fredericia fra 1. division er lavest rangerede hold, der er tilbage i turneringen, og Fredericia fik ved lodtrækningen også fordel af hjemmebane, så Silkeborg må en tur til Fredericia.

Klubberne spiller mod hinanden en enkelt gang, hvor det afgøres, hvem der når videre til pokalfinalen i Telia Parken.

FC Fredericia nåede frem til semifinalen ved at besejre superligaholdet AaB 3-1.

I de øvrige kvartfinaler vandt Brøndby 1-0 over Sønderjyske efter forlænget spilletid, mens Silkeborg på udebane vandt 3-1 over Randers FC.

Tidligere torsdag blev FCM så sidste hold, der blev klar til semifinalen, da Hobro IK blev besejret 2-1 i forlænget spilletid i klubbernes kvartfinale.

Semifinalekampene i pokalturneringen bliver spillet onsdag og torsdag den 25. og 26. april.

Pokalfinalen bliver spillet Kristi himmelfartsdag 10. maj.

FC København blev senest pokalmester med en 3-1-sejr over Brøndby.

/ritzau/

Brinks box
Y Markedsføring