Skidt “genstart” på ligaen for damerne

Af Claus Sonne

HTH GO Ligaen 12. spillerunde

TTH – Aarhus United 19-25 (8-13)

Mål TTH: Sara Trier Hald 5, Amalie Wichmann 4, Inger Smits 2, Line Mai Hougaard 2, Line Skak 2, Pauline Bøgelund 1, Sarah Stougaard 1, Maja Eriksson 1, Emilie Bastrup Bertelsen 1.

Mål Aarhus United : Simone Cathrine Petersen 11, June Bøttger 4, Sofie Flader 3, Louise Kristensen 3, Amanda Brogaard 2, Kamilla Bruus 1, Charlotte Lund Mikkelsen 1.

 

Efter næsten to måneders kamppause tog TTH’s damer søndag aften hul på 2. halvdel af HTH GO Ligaen – men det blev ikke nogen god oplevelse for Pether Krautmeyers udvalgte, der i Gråkjær Arena tabte 19-25 til bundholdet Aarhus United.

TTH kom ellers fint fra start og bragte sig foran 4-3. Men så knækkede kæden – primært takket være en lang række af individuelle fejl. Det gav aarhusianerne alt for gode betingelser til at trække fra, og 4-3 i TTH-favør blev til 4-8. Og det kom TTH sig aldrig over.

Ved pausen var TTH bagud 8-13, og 2. halvleg blev en nogenlunde kopi af 1. halvleg. TTH havde problemer med at score på Ditte Vind i United-målet, mens det gik lettere for gæsterne i den anden ende, og uanset hvordan man vender og drejer det, så var TTH meget langt fra at hente bare et enkelt point i opgøret.

TTH Har trods nederlaget stadig fire points luft ned til den 9. plads, der lige netop ikke giver adgang til slutspillet. Næste opgave er på onsdag, hvor TTH skal på langfart, når det gælder udekampen mod mestrene fra Nykøbing Falster.

 Del på facebook

Brinks box
X1 Gaardhøje box ny