SEBASTIAN – SOLO

En koncert med Sebastian er i en klasse for sig – han tryllebinder sit publikum og i samværet med sangeren, sangskriveren og komponisten, oplever man på tætteste hold, hvordan Sebastians smukke tekster, hans melankolske stemme og fabelagtige guitarspil forenes, og sammen giver publikum en oplevelse som sent glemmes.

Når Sebastian alene på scenen møder sit publikum, får poesien for alvor vinger. Han ledsager sine udødelige sange med anekdoter og underfundig humor og forener generationer med sange, der har været soundtrack til mange danskeres liv. Samtidig lister nye Sebastian-sange sig ind i repertoiret, ikke alene fra det seneste album, Øjeblikkets Mester (2011), men også sange publikum aldrig har hørt før, sange der endnu venter på, at den altid produktive Sebastian finder tid til at gå i studiet og indspille dem.

  • Priser: 230 – 295 DKK
  • Sted: Holstebro – Black Box
  • Spilleperiode: 14/09/2017 19:30

 

Glæd Jer til en aften i Trubadurens selskab.

Varighed 2 X 45 minutter plus pause.