HAR DU PROBLEMER MED AT HOLDE VÆGTEN OPPE ELLER MANGLER APPETITTEN

Holstebro Kommune har nu tilbud til dig, der har problemer med at holde vægten oppe eller som mangler appetitten. Der er mulighed for informationsmøde eller individuel vejledning, alt efter din situation

Det er aldrig positivt at tabe sig, hvis man ikke gør noget aktiv for det. Manglende appetit, sygdom, problemer med at spise, manglende glæde ved maden er blot nogle af årsagerne til, at det kan være svært at spise tilstrækkelig.

Holstebro Kommune har nu tilbud til dig, der har problemer med at holde vægten oppe eller som mangler appetitten. Der er mulighed for informationsmøde eller individuel vejledning, alt efter din situation.

Informationsmøde om uplanlagt vægttab er til dig, der ønsker at øge eller stabilisere vægten – eller bare er bekymret for din vægt eller appetit. Informationsmødet vil bl.a. give dig viden om appetitten samt kroppens behov for energi og nærringsstoffer. Desuden vil vi komme ind på, hvordan man kan lette madlavningen og øge indtaget af mad og drikke i løbet af dagen.

Informationsmødet foregår i Center for Sundhed. Pårørende er velkomne.

Individuel vejledning er et tilbud om en samtale med udgangspunkt i dig og din situation. Sammen finder vi ud af, hvordan du kan øge eller stabilisere din vægt. Vejledningen foregår fortrinsvis i Center for Sundhed. Ring og hør nærmere hvis dette ikke er muligt.

Undervisning og vejledning varetages af klinisk diætist fra Center for Sundhed.

Tilbuddene er gratis og kræver ingen henvisning.

Læs mere om på vores hjemmeside om tilbuddene. Her kan du også se, hvem du skal kontakte for at få mere at vide, eller tilmelde dig.