Brinks lb
Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Åbent hus i Holstebro Ungdomsskole

marts 17 @ 10:00 - 14:00

Du kan opleve et væld af udstillinger og aktiviteter fra kælder til kvist, når dørene slås op og viser en bred vifte af de aktiviteter, som Ungdomsskolen tilbyder de unge i Holstebro Kommune.

Vores forskellige kreative hold viser, hvordan ideer bliver til virkelighed, og mange af elevernes produkter vil være udstillet. Har du lyst til selv at ”lege” med, vil der også være mulighed for det i de arbejdende værksteder. Der vil være koncerter med vore rockbands, og Dj’erne sørger for de musikalske rytmer i huset. Er du til computerspil, kan du let falde i, hvis du dropper ind i lokalet, hvor E-sport-udøvere sidder med rappe fingre på tastaturet. Her games på livet løs i populære spil som CS:GO og LoL.
Videre rundt i huset kan du møde knallert- og førstehjælpsundervisere, vore KokAmok hold som byder på lækre smagsprøver og der vil være mulighed for at flyve med små modelfly og droner. Er du science- og teknologinteresseret, kan du bl.a. kigge nærmere på, hvordan en 3D printer og en laserskærer fungerer, og er du til jagt, kan du teste dine evner i en skydesimulator.
Undervejs kan du lade dig indfange af duften fra friskbrygget kaffe/te, smagsprøver fra Sproggangen, og der vil også være lidt sødt til ganen i form af en gratis softice.

I vores café ”Hjørnet”, som ligger i kælderen, kan du se eksempler på, hvordan de unge kan mødes og hygge sig sammen og benytte sig af forskellige aktiviteter som pool, airhockey, playstation, VR-briller mv. I vores biograf vises film fra den netop afsluttede sæson.

På udearealet foran Ungdomsskolen kan du møde vore dygtige Brandkadetter og prøve kræfter med nogle af vore udendørsaktiviteter som mountainbikes og ATV’er eller afprøve den opstillede klatrevæg.

Der er masser at komme efter – så kig forbi Holstebro Ungdomsskole i Danmarksgade 24, 7500 Holstebro lørdag den 17 marts.

Detaljer

Dato:
marts 17
Tidspunkt:
10:00 - 14:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Holstebro Ungdomsskole
Danmarksgade 24
Holstebro,
+ Google Map
Kayas Pizza box
Hjerm Kunstgalleri box gif