Der er sne-garanti på Odin Teatret

Espersen lb 2
Brinks lb

Skuespilleren Vigga Bro og to musikere optræder med fortælle-teaterforestilling om barndom og alderdom

NYHED FRA ODIN TEATRET

Der er sne-garanti på Odin Teatret lørdag den 2. december kl. 19.00.

Det sker, når Trioen i skikkelse af skuespilleren og fortælleren, Vigga Bro, samt musikerne Birgit Løkke og Ida Bach Jensen gæstespiller med fortælle-teaterforestillingen ”Sne”.

Som titlen antyder, har ’sne’ en central plads i forestillingen. Både som faktisk begreb og som symbol. Det er en sne, som falder om natten og gør morgenen hvid og magisk. Men hvad gemmer der sig under det tykke lag? Er det naboens trillebør, eller er det indgangen til en underjordisk hule for overjordiske væsner?

Under overfladen

På overfladen er verden lys og glitrende af al den sne, man kan kælke i, bygge huler af, gemme sig i og suse af sted hen over – i fantasien eller på slæde bag halsende hunde. Og derinde i den vaklende hule-iglo kan man rejse videre i tankerne – og fortælle historier.

Historier, der fortæller dig om alt det, der gemmer sig neden under sneen. Og mens man vandrer med fortællingerne, får man hår så hvidt som sne. Og man tænker: Hvor er der meget, der gemmer sig under overfladen. Og så bliver man så nysgerrig.

På scenen

Vigga Bro er gennem mange år kendt som skuespiller, instruktør og teaterpædagog. Hun har i de senere år især virket som historiefortæller.

Birgit Løkke er uddannet percussionist og indledte sin professionelle karriere med bandet Savage Rose. Herefter har hun arbejdet med en lang række musikere i ind- og udland. Ida Bach Jensen er musiker (bl.a. kontrabas), komponist og performer. Siden sin uddannelse har hun arbejdet med mange forskellige musikere i diverse projekter i såvel Danmark som internationalt.

Den prisbelønnede dramatiker Anna Bro har iscenesat ”Sne” og fungeret som konsulent på teksten, mens Gitte Kath har taget sig af scenografien.

X1. Gaardhøje lb ny
Hjerm Kunstgalleri box gif